Det Skjulte Rige
– et månedlig rollespil i Bagsværd – Ildens Rige er et rollespil som vi afvikler den 1. lørdag i hver måned. Første gang er lørdag d. 4. oktober 2025
Tid: Kl. 10 til 15.
Indtjekning, våbenkontrol og sminke 10.00 til 11.00
Briefing: Kl. 11.00
Sted: Jernalderbopladsen, Værebrovej 49, 2880 Bagsværd
Parkering: Parkering ved Bagsværd svømmehal.
PRIS: 100 kr. ved forhåndstilmelding. (dagen før!) Pris ved betaling på dagen: 150 kr.
Aldersgrænse 7 år. Yngre børn gerne med forældre.
TILMELDING via Mobilepay.
Husk barnets navn & hold! Betaling / Tilmelding inden kl. 20.00 lørdag, dagen før.
Mobilpay nr. (kommer om lidt)
Historien kort fortalt:
En ekspedition, sendt af Kong Harald af Phytoria, har efter lang tids søgen igennem vilde skove fundet det skjulte rige Rolonien.
Den modige Ridder Ravn og følge, har her fundet Lysets Kilde og har slået lejr i ruinerne af en forladt by. Ifølge et gammelt sagn, udspringer Kildens magi fra da verdenen blev skabt og vandet fra Kilden kan genoplive og genskabe liv og genstande.
Nyheden har bredt sig i Eloria og eventyrer, magikere, handlende samt røvere og banditter søger nu imod Rolonien for at få del af Kildens magi. Men skoven skjuler også vilde indfødte og sære mystiske væsener. End ikke i ruinbyen kan man vide sig sikker. Tør du tage med i ridderens følge? Vil du være soldat, jæger, lykkejæger eller nybygger? Eller et af skovens væsener?
Husk at læse “Prologen” som bliver lagt op, ca. ugen før spillet.
Forældre:
Forældre deltager gratis i spillet. (dog uden rolleskema og EP) Vi vil også rigtig gerne have forældrehjælp, i bl.a. kroen, ved sminkebordet og på diverse hold. Hvis du gerne vil være frivillig hjælper, så skriv en mail til daniel@eventyrridderne.dk
HOLD:
Alle hold har voksenholdledere, som bliver præsenteret foran alle, til briefingen.
Byen (Ridder Ravns følge)
Nybyggerbyen er et hold for alle. Her er der plads til alle der har lyst til at indrette sig i ruinerne af den gamle by. Der her tilflytterende og eventyrerne kommer til før eller siden. Byen er, nok det sikkerteste sted at opholde sig, da den er under Ridder Ravn beskyttelse. Byens krigere har sort/blå uniformer. (eller sort og blå)
De vilde
I den sumpede skov bor de skjulte og vilde indfødte Rolonere. Landet oprindelige befolkning. De mystiske væsener er sky og kan ikke lide tilflyttere. De lever primitivt og holder sig til naturen. Stammen af indfødte består både af grønhuder, mennesker og elvere. Ja – alle racer kan være på dette hold. Fælles er dog at de ikke kan lide tilflytterne og vil gøre alt hvad de kan for at bremse riddernes koloniseringsplaner. De vilde ledes af høvding Vaznak som er en nådesløs og brutal kriger. De vilde går ofte klædt i pels og skind og holder sig til brune og grå naturfarver.
Skovens Folk: Træets Vogtere (Elverne)
Dette hold består af elvere, sortelvere og bergtusser. I Skovriget Rolonien er elverne allieret med ’De Vilde’ og det er ikke ualmindeligt at se en elv og en ork gå på jagt sammen. Hvilket ikke er set mange steder i Eloria. Skovens Folk er velegnet til de mere stille børn, som bliver i sikkerhed, ved ”Livstræet” Elvernes magiske og hellige træ. Holdet er nybegyndervenligt og til den som er bange for monstre og kamp. Holdet ledes af Rônanarvilliá Rosenblad Træets vogtere går ofte i grønne eller hvide kofter
Kroen. (alle racer)
Kroen er pt. ikke oprettet som hold. Det kommer engang i fremtiden.
Børnene SKAL være tilmeldt ét af de ovenstående hold. Også selv om de danner mindre hold internt.
TIDER:
Indtjekning, våbenkontrol, sminke og briefing: 10.00 til 11.00. Kom i god tid. Vi holder briefing ca. kl. 11. Spillet slutter kl. ca. 15:30
Bemærk at sluttiden er en ca. tid, da spilmestrene stopper spillet hvor det kan være bedst i historien, mht. cliffhanger osv. Herefter er der debriefing og alle spillere skal aflevere mønter, magiske ting, lånte ting og have udleveret EP. (bemærk at debriefing og udtjek tager ca. 20-30 min.)
PRISER:
Billet købt på forhånd: 100 kr. (skal betales senest dagen før) Adgang købt på dagen: 150 kr. Betales via Mobilepay Leje af skjold/våben: 20 kr. pr. del. Sodavand (dåse): 10 kr.
MAD & DRIKKE
Der vil være en ingame kro i spillet, som sælger lidt let mad (kiks og småkager) og drikkevare for ingame-mønter. Vi bruger sukkerfri saftevand, som vi i spillet kalder for ”SAVA” Kroen er ikke aktiv de første par spilgange. Her vil Ridder Ravn dele ud af sin proviant af SAVA
Det vil også være muligt at købe sodavand og kaffe.
Ved spørgsmål, skriv mail til: daniel@eventyrridderne.dk eller ring på tlf.: 23 23 49 64
Med venlig hilsen Daniel
Hovedarrangør af Det Skjulte Rige