Jagtens på Elektriciteten

– Læringsrollespil om elektricitet

I en ikke så fjern fremtid er verden løbet tør for strøm i stikkontakten. En videnskabsmand rejser tilbage i tiden for at lære nutidens børn om forskellige former for elektricitet og måder man selv kan producere det på.

Fra verdenshistorien hentes bl.a. H.C. Ørsted, Nicola Tesla og Alessandro Volta for at lave opgaver med elektromagnetisme, teslaspoler og hjemmebyggede batterier.

For at skabe action og uhygge hives også Dr. Frankenstein og hans monstre ind i historien. Så er jagten i gang.

Spillet blev oprindelig udviklet til SlotsArkaderne i Hillerød i efteråret 2012, men vil sagtens kunne opsættes for skoler eller på festivaler. Spillet er designet til at lærer børn noget om forskellige former for elektricitet bl.a. om elektromagnetisme. Samt at lærer børn at ”strøm” ikke bare er noget der automatisk er i stikkontakten.

Antal deltagere: 50-100
Deltagere pr. hold: 5-9 deltagere
Varighed: 1½-3 timer

Kontakt os og få en snak om arrangementets format, størrelse og pris.